HENVENDELSE OG VISITERING
At arbejde mentaliserende med udsatte børn og unge
(Af: Henrik Toftgaard, faglig leder af Fonden Føniks)
Hvad er mentalisering?
Mentalisering er kort fortalt at have en forståelse for både eget og andres følelsesliv, og hvordan vi gensidigt påvirker hinanden følelsesmæssigt. Når man bruger den mentaliseringsbaserede tilgang forstår vi både vores egne og andres adfærd ud fra f.eks. følelser, tanker, behov, mål og grunde.
Vi mentaliserer mange gange i løbet af en dag, og som regel er vi ikke bevidste om, at vi gør det. Det er en naturlig del i interaktionen med andre mennesker, når vi er opmærksomme på vores egen og andres mentale tilstande, og hvordan vi tilpasser vores handlinger dertil. F.eks. vil vi, hvis vi oplever at vores samtalepartner pludselig bliver stille og indelukket, forsøge at muntre vedkommende op eller spørge ind til, om der er noget galt. Dét er at mentalisere, fordi vi forstår vedkommendes følelsesliv og forsøger at tilpasse vores eget dertil.
Når man mentaliserer, giver vores egen og andres adfærd mening og forstås ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag. Dette er udgangspunktet for at danne tætte og sunde bånd til hinanden som mennesker.
Hvorfor arbejde med mentalisering på anbringelsesområdet?
At arbejde mentaliseringsbaseret er betydningsfuldt i socialpædagogisk praksis af flere grunde. Helt basalt handler mentaliseringsbaseret arbejde om at tilbyde børn og unge et naturligt udviklingsfremmende samspil således at de unge tilegner sig de nødvendige evner og færdigheder, for at kunne leve et mere meningsfuldt og stabilt liv, hvor de vil opleve størst mulig grad af selvstændighed.
Tilgangen indeholder bl.a. en forståelse af og en pædagogisk måde, at arbejde med både traumer og psykiske lidelser på. Dette er yderst relevant, da en stor del af de anbragte børn og unge har oplevet traumer og har psykiske lidelser. Når tilgangen til de unge er mentaliseringsbaseret, øges de unges muligheder for at udvikle sig på en række kerneområder, som kan bidrage til forebyggelse af de psykiske lidelser.
En mentaliseringsbaseret tilgang retter sig primært mod udvikling af den unges mentaliseringsevne og evnen til at regulere følelser, selvudvikling, impulshæmning, selvkontrol, opmærksomhedskontrol og evne til at indgå sunde relationer. Udvikling af disse evner vil påvirke den unges adfærd positivt og øge den unges forudsætninger for f.eks. at kunne indgå i sociale sammenhænge og tage en uddannelse.
Undersøgelser viser ligeledes, at en veludviklet mentaliseringsevne mindsker destruktiv og selvdestruktiv adfærd såsom selvskadende adfærd, misbrugsadfærd og voldelig adfærd.
“At arbejde mentaliseringsbaseret er betydningsfuldt i en socialpædagogisk praksis af flere grunde.
Helt basalt handler at arbejde mentaliseringsbaseret, om at tilbyde de unge et naturligt udviklingsfremmende samspil således, at de unge tilegner sig de nødvendige evner og
færdigheder for at kunne leve et mere meningsfuldt og stabilt liv.”[1]
Læs mere om Mentalisering
Du kan læse mere om anvendelse af tilgangen i en socialpædagogisk praksis i bogen:
“Mentaliseringskompetence i professionel praksis med udsatte børn, unge og familier”
Her har jeg bl.a. skrevet et kapitel om den mentaliseringsbaserede tilgang og resultatdokumentation i form af Integrated Children’s System (ICS).
[1] Citat: Psykolog Maja Nørgård Jacobsen
