Mental sundhed og psykisk sygdom hos børn i alderen 0-9 år

Udfordringens kerne

Indenfor danske børns første årti oplever 16% psykisk sygdom eller mentale helbredsproblemer helt tæt på – nemlig hos sig selv. For mange af de 16% handler det om tilbagevendende eller kroniske vanskeligheder. Det begrænser og nedsætter både deres udviklingsmuligheder og deres sociale følelsesmæssige funktion. Alle disse børn er i en markant større fare for at fortsætte i denne mentalt skadelige tilstand op igennem den resterende barndom og i teenageårene – og de har en øget risiko for indlæringsproblemer og dermed afbrudte uddannelsesforløb. Denne uhensigtsmæssige start på skoleårene giver igen større fare for kronisk psykisk sygdom, misbrug og afhængighed af sociale ydelser senere i livet.

Det er derfor logisk og helt essentielt for vores børns fremtid, at vi arbejder meget mere med at fremme den mentale sundhed endnu tidligere, og forebygge denne psykisk negative tendens. Solid forskning understreger, at jo tidligere forebyggelse påbegyndes, jo bedre bliver resultaterne.

 

Diagnoser som mental retardering, autismespektrumforstyrrelser (ASF) og forstyrrelser af aktivitet og opmærksomhed (attention deficit hyperactivity disorder (ADHD) er de hyppigste. Hele 8% af vores børn får dette notat stemplet i deres journal INDEN de er fyldt 10 år. Ifølge registret viser undersøgelser, at et stigende antal børn i Danmark får diagnosen ASF og ADHD.

 

Risikofaktorer

Væsentlige risikofaktorer for psykisk sygdom og mentale helbredsproblemer blandt danske børn er identificeret på baggrund af befolkningsundersøgelser. De vigtigste risikofaktorer er – ikke overraskende – mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt forældrene. Herunder tæller også utilstrækkelige eller beskadigede kognitive og følelsesmæssige ressourcer.

 

Andre faktorer for forhøjet risiko i forbindelse med mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom, der heller ikke er af ubetydelig karakter for danske børn er:

 

  • Kort forældreuddannelse
  • Økonomiske belastninger
  • Enligt forældreskab
  • Utilstrækkelig kvalitet i dagtilbud – f.eks. i forhold til børns sproglige udvikling
  • Utilstrækkelig kvalitet i skolen – f.eks. i forhold til mobning og trygge lærer-elevrelationer

 

Beskyttelsesfaktorer

Ligesom der er faktorer, der kan spille en negativ rolle, findes der naturligvis også faktorer, der beskytter mod denne negative udvikling, som jeg her kalder beskyttelsesfaktorer.

 

Beskyttelsesfaktorerne er dem, der fremmer børnenes mentale sundhed og her tæller:

 

  • Dagtilbud af høj kvalitet
  • Skoler med høj socialkapital og kvalitet i undervisningen
  • Hjemmets (trygge) rammer

 

Jeg uddyber beskyttelsesfaktorerne herunder.

Dagtilbud af høj kvalitet


Danske børn tilbringer en stor del af deres vågne tid i dagtilbud. Det er betydeligt mere end børn i andre europæiske lande. Dagtilbud af høj kvalitet defineres som et sammenkog af tilstrækkelig høj voksen-til-barn-ratio, tilstrækkeligt personale med en god pædagogisk uddannelse, kvalitet i procesforhold, personalets sensitivitet over for børnene, samt tilknytning og udviklingsfremmende samspil. God pædagogisk uddannelse involverer bred viden om børns udvikling.

 

Forsinket sprogudvikling er et eksempel på en veldokumenteret risikofaktor for udvikling af mentale helbredsproblemer. Kommunerne har pligt til at sprogteste børn, men der er ingen opsamling af data herom og der er ingen forskningsdata, der kan belyse, hvordan og i hvilket omfang børn med forsinket sprogudvikling modtager specifik støtte i tiden op til skolestart.

En tryg relation mellem børn og personale i dagtilbud er en vigtig beskyttende faktor i sårbare børns liv. Pædagoger, som er sensitive over for børnene, og som har faglige forudsætninger for at forstå og imødekomme børns følelsesmæssige behov, kan fremme en tryg tilknytning barn og pædagog imellem. Høj kvalitet i dagtilbud fremmer børns kognitive, sproglige og sociale udvikling. Høj kvalitet er især kendetegnet ved en høj andel af uddannede pædagoger, som stimulerer børnene og arbejder med børnene en betydelig del af tiden. Her kan vi også diskutere normeringskvoter, men lad den ligge for nu.

Skoler med høj socialkapital og kvalitet i undervisningen

Skolen har også stor betydning for børns mentale sundhed. Der er en sammenhæng mellem barnets parathed til skolen og barnets mentale sundhed. Men skolen skal også være parat til barnet, og en række forhold ved skolen kan fremme elevernes mentale sundhed.

Et skolemiljø med høj social kapital (f.eks. tillidsfulde sociale relationer mellem eleverne indbyrdes og mellem lærere og elever), undervisning af høj kvalitet, tydeliggørelse af acceptabel adfærd og systematisk forebyggelse af mobning er vigtige elementer i et mentalt sundhedsfremmende skolemiljø.

I skolen har veluddannede lærere og stabile, trygge og støttende lærer-elev-relationer en beskyttende virkning på børnenes indlæring og mentale sundhed. Tydeliggørelse af acceptabel adfærd og systematisk forebyggelse af mobning er andre væsentlige elementer i skolemiljøet, som forebygger mod udvikling og/eller forværring af mentale helbredsproblemer.

 

Hjemmets (trygge) rammer

Et beskyttende og kærligt hjem med et trygt og stimulerende opvækstmiljø, en god forældre-barn-relation, en positiv tilknytning til forældrene og gode forældreevner (eksempelvis forældre, der er sensitive over for barnets behov), er fremmende for børns mentale sundhed og udvikling. Dette gælder også for mentalt sårbare børn.
Derudover er en vigtig beskyttende faktor for børn i familien, at der sættes effektivt ind mod eventuelle mentale helbredsproblemer, psykisk sygdom og misbrug hos forældrene.
Begrænsning af skærmtid (f.eks. tablets og mobiltelefon) hos forældrene styrker forældrenes opmærksomhed og interaktion med barnet. At skærmtid hos børn begrænses, beskytter børn mod mentale helbredsproblemer blandt andet fordi høj skærmtid sættes i direkte forbindelse med mindre søvn. Udvikling af evnen til selvregulering (spisning, søvn, døgnrytme og ro) er fundamental for barnets mentale sundhed, og det samme er udviklingen af sprog og velfungerende kommunikation. Derfor kan tidlig opsporing af og indsats mod sådanne problemer hove en mærkbar positiv beskyttende effekt på barnet.

 

Tidlig opsporing og forebyggende indsatser

Tidlig opsporing er essentielt for at undgå forværring af begyndende mentale helbredsproblemer. En effektiv opsporing efterfulgt af en målrettet indsats er derfor vigtige beskyttende faktorer. De mest udviklede procedurer for tidlig opsporing findes i spædbørnssundhedsplejen. Men almen praksis, dagtilbud, indskolingsundersøgelser, PPR, de kommunale familieafdelinger og skoler kan også i høj grad bidrage til tidlige indsatser, der kan have en beskyttende effekt på barnets mentale helbred.

Hos børn, som har risikofaktorer eller mentale helbredsproblemer, kan de selektive og indikerede forældreindsatser være med til at styrke forælder-barn-relationen og potentielt medvirke til at reducere følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer hos barnet. Opsporing og behandling af forsinket sprogudvikling kan f.eks. beskytte mod udvikling af sekundære følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer. Dagtilbud og skoler kan derudover medvirke til at beskytte sårbare børn mod udvikling eller forværring af disse mentale helbredsproblemer, ved at tilbyde stabilitet, voksenkontakt og ved at anvende specifikke forebyggelsesprogrammer.

 

Anbragte børn uden for hjemmet

0,6% af danske børn i 0-9-årsalderen er anbragt udenfor hjemmet. Heraf er langt de fleste anbragt hos en plejefamilie.
Anbringelserne sker ofte grundet forældrenes svære mentale og psykiske problemer – ofte kombineret med alkohol, stoffer og/eller manglende forældreevne.

For disse børn vil det være beskyttende mod udvikling og forværring af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom, at det lykkes at finde et godt match mellem barnets behov og anbringelsesstedes kompetencer og ressourcer.
Gode kompetencer og stærke ressourcer bidrager til, at anbringelsesstedet er særligt rustede til at imødekomme barnets specifikke behov, og det optimerer mulighederne for en god følelsesmæssig tilknytning mellem anbringelsesstedets voksne og de anbragte børn.

Afsluttende råd og anbefalinger

Der er en høj forekomst af mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt børn. Der er kendskab til en række faktorer, som har indflydelse på forekomsten, herunder forhold under graviditeten, karakteristika ved barnet, hos forældrene, i familiens sociale og økonomiske situation, i dagtilbud og skoler samt i samfundet som helhed.
Den viden vi har i Danmark, peger på, at der er et stort potentiale for mental sundhedsfremme samt forebyggelse af mentale helbredsproblemer hos børn. Men dette potentiale bliver ikke udnyttet, fordi den aktuelle indsats er utilstrækkelig, for tilfældig og udokumenteret. Alt for mange børn med begyndende problemer modtager for sent en hurtig og effektiv indsats af tilstrækkelig og dokumenteret kvalitet, og med tilstrækkelig koordination mellem de igangsatte eller mulige indsatser. Det er i mine øjne ikke godt nok i et velfærdsland som Danmark. Vi kan gøre det bedre!
Der er brug for en mere systematisk udvikling, implementering, monitorering og evaluering af indsatser på alle niveauer lige fra sundhedsfremme til støtte til sårbare familier samt hurtig og effektiv behandling af børn med mentale helbredsproblemer.

 

Anbefaling om en national strategi med 7 hovedpunkter:

 

  1. Skab sammenhæng i de forebyggende indsatser for børn og familier i sundheds-, social- og skolesektoren.
  2. Styrk mental sundhedsfremme, opsporing og forebyggelse af mentale helbredsproblemer blandt alle børn i kommunen.
  3. Styrk indsatsen i familier, hvor en eller flere forældre har mentale eller sociale problemer.
  4. Styrk mental sundhed ved at kvalificere opsporing og indføre forskningsbaserede indsatser til mental sundhedsfremme og forebyggelse af mentale helbredsproblemer i dagtilbud og skoler.
  5. Styrk viden om børns mentale sundhed og mentale helbredsproblemer i alle faggrupper med kontakt til børn og familier.
  6. Styrk forskningen i forebyggende indsatser, der er målrettet mental sundhed, mentale helbredsproblemer og psykisk sygdom blandt børn.
  7. Monitorér implementeringen og effekterne af de indsatser, der er nævnt i punkt 1-6.

 

(Kilde og inspiration fundet i seneste rapport fra Vidensråd For Forebyggelse: ”Mental sundhed og psykisk sygdom hos 0-9årige”)