Henrik & Anders
Vi startede Fonden Føniks i 2008 med troen og visionen på at hjælpe udsatte og sårbare børn og unge.
Fagligt er vi begge uddannede pædagoger og har efterfølgende taget lederuddannelser.
Passionen ligger for os begge i at gøre en mærkbar forskel for unge, der har det svært i livet og udviser selvskadende adfærd.
Da vi ønsker at udbrede budskabet om Fonden Føniks til hele Danmark – både i privat og offentligt regi – arbejder vi sammen med Anita Dalsgaard, der er strategisk digital rådgiver og Joan Kynde Christensen, der er marketingansvarlig i Gør Det Enkelt. Det gør vi både på strategisk og eksekverende niveau, så vi har de bedste forudsætninger for at opnå større kendskab.
Om os
Fonden Føniks er et sted hvor ”vores” unge, ligesom symbolikken i sagnet om ”Fugl Føniks”, kan opleve en fornyelse/”genfødsel” i synet og troen på sig selv.
Føniks er et socialpædagogisk tilbud med troværdige og fagligt kompetente voksne, der vil involvere sig og som vil prøve, på bedst mulig vis, at gøre en nævneværdig forskel på den enkelte unges liv.
Den unge skal have en erkendelse, medindflydelse og ejerskab i sit ophold på Føniks. Den unge skal, gennem motiverende samspil med engageret voksne, forholde sig til informationer, samfundets normer og lærer at tage ansvar for så store dele af deres liv som muligt. Vi sigter efter målet, at gøre den unge så selvhjulpen som muligt.
Vi kan ikke skabe de gode resulater alene – det kan vi sammen!
Vi kan ikke skabe udvikling og trivsel – det kan vi sammen!
Vi kan ikke give dig et bedre liv med glæde og indhold – det kan vi sammen!