Fakta om skilsmisser

Børn vil opleve skilsmissen som et tab

Skilsmissebørn tror ofte, at det er dem, der er skyld eller har andel i skilsmissen, og at det derfor er deres ansvar at få forældrene sammen igen. At forældrene flytter fra hinanden, kan føre til øget sårbarhed for både fysisk og psykisk sygdom. Børn kan opleve skilsmissen som et tab af en eller begge forældre.

Skilsmissebørn reagerer derfor ofte stærkt på skilsmissen. De kan reagere med vrede, sorg, angst, forvirring eller lettelse. Den mest almindelige reaktion er vrede. Denne følelse kan de enten vende mod sig selv, hvilket i sidste ende kan kan føre til depression og/eller selvskade. De kan også vende følelsen mod omverdenen, hvilket vil medføre udad reagerende adfærdsproblemer. Drenge og piger reagerer ofte forskelligt og det kan være vanskeligt for fx skolen, at opdage hvis specielt pigerne har det svært eller er i en begyndende mistrivsel. Der er heldigvis kommet mere fokus på dette problem, da de fleste nyere undersøgelser konkluderer, at mistrivslen blandt piger er i en bekymrende stigning.

For at hjælpe børnene til at håndtere skilsmissen på en konstruktiv måde, er det vigtigt at være åbne overfor dem. Det er ligeledes vigtigt, at I jævnligt forsikrer børnene om, at I begge elsker dem, og at I uagtet skilsmissen altid vil være deres mor eller far.

  • Skilsmisser er hyppige. De seneste år er ca. 40 % af alle ægteskaber endt i skilsmisse.
  • En skilsmisse vil ofte belaste børnene i ægteskabet.
  • En skilsmisse udgør en væsentlig risikofaktor for børnene i ægteskabet.
  • 10.530 ægtepar blev skilt i 2019.
  • Der er 350.000 skilsmissebørn i Danmark
  • Kun 25.000 af skilsmissebørnene har bopæl hos deres far.
  • 13 % af børnene har slet ingen kontakt med den anden forælder.
  • 75 % af alle skilsmisseforældre samarbejder uden myndighedsafgørelser

Gode råd til, hvordan du fortæller børnene, at I skal gå fra hinanden

  • Vær ærlig og oprigtig om, at I går fra hinanden, men skån børnene for unødige detaljer.
  • Afstem så I fortæl det sammen, og brug et enkelt sprog.
  • Fortæl tydeligt barnet, at det ikke er hans/hendes skyld.
  • Anerkend åbent, at det vil blive trist og vanskeligt for jer alle.
  • Undgå at diskutere hinandens fejl og undgå at skændes fx. om børnene, børnepenge og hvem de skal bo hos, når børnene kan høre jer.

Indrøm at det bliver vanskeligt

En skilsmisse er som regel en tung proces, hvad enten du er lettet over, at skilsmissen er et faktum, eller du er sønderknust. Men selv om du, som forælder føler du har det hårdt, er det vigtigt, at du dels tager barnets følelser og oplevelser af skilsmissen alvorligt men samtidig skåner barnet for dine frustrationer. Børn kan hurtigt opleve et unødigt ansvar for at mor eller far har det svært og derfor bruge mange ressourcer på at passe på den forælder der umiddelbart har det sværest. En skilsmisse vil være en smertefuld proces for alle i familien, og de fleste forældre vil være optaget af at gøre deres bedste for at skåne børnene mest muligt.

Forudsigelig struktur i hverdagen hjælper

Nogle børn kan reagere på skilsmissen eller konflikter i den forbindelse ved at regrediere – gå tilbage til opførsel, som de egentlig var vokset fra. De kan fx kræve at blive madet, blive urenlige igen, begynde at bruge sut igen eller få angst for at blive forladt. Ældre børn kan begynde at tisse i bukserne igen, eller være fastlåste og tvangsprægede i deres krav om status quo opretholdes og de har svært ved at håndtere forandringer eller uforudsete forventninger. Giv derfor barnet lidt ekstra tid til at fuldføre opgaver, og skab en tydelig forudsigelighed i jeres hverdagsstruktur.

Det kan være nærliggende at blive fristet til både at lempe på forventningerne, rutinerne og købe sig fri fra skyldfølelsen eller for at være bedre end eks-partneren, ved at give ekstra fredagsslik, flere gaver osv. til børnene. Gør det ikke – det er misforstået omsorg. Forudsigeligheden og hverdagsrutinerne skaber tryghed og stabilitet, hvilket skilsmissebørn i høj grad har behov for.

Nedgør eller kritisér ikke din eks

Det er yderst vigtigt, at du ikke taler nedsættende om din eks. Han eller hun er fortsat barnets far eller mor, og barnet forstår, at det har fået noget fra jer begge. Hvis du nedgør eller kritiserer den anden part, vil barnet begynde at tvivle på sig selv.

Hvis barnet spørger om, hvorfor I vil gå fra hinanden, så skal du ikke placere skyld. Det kan føre til en situation, hvor skilsmissebarnet dømmer den ene part eller tvinges til at vælge side. Det vil øge barnets vanskeligheder og sorg i forbindelse med processen.

  • Hør på hvad barnet har af forskellige ønsker, men giv ikke barnet et ansvar for at tage voksne beslutninger. Du skal være meget opmærksom med ikke at tvinge det til at vælge side i en evt. konflikt.
  • Undgå at bruge skilsmissebørnene som vidensbærer og budbringere imellem jer, eller som spioner for at finde ud af, hvad din eks foretager sig.
  • Nogle forældre føler sig så knuste efter en skilsmisse eller i en konflikt, at de er fristede til at bede børnene om trøst eller råd. Dette er yderst uheldigt og vigtigt at undgå. Det er yderst skadeligt for et barn at skulle være forælder for dets forælder. Mit klare råd er i disse tilfælde at søge professionel hjælp.
  • Hvis dit skilsmissebarn virker trist, deprimeret, får en tvangspræget adfærd, problemer med søvn, mavepine, mad eller andre adfærdsforstyrrelser, er det vigtigt, at du tager dette alvorligt og søger professionel hjælp til barnet og gerne også dig selv. Uafhængig af, hvordan du oplever at dit barn håndterer skilsmissen, kan det være nyttigt for barnet, at få lov til at tale med en professionel udenforstående. Det kan f.eks. være en skolesundhedsplejerske eller en anden rådgiver udenfor skolen.

Samarbejdet om børnene er vigtigt

Den gode kontakt mellem forældrene og det gode samarbejde vil i høj grad mindske risikoen for en negativ udvikling for barnet efter en skilsmisse.

De allerfleste skilsmissebørn får det godt og klarer sig godt igen. 75% af skilsmissefamilierne samarbejder uden myndighedsafgørelser. Desværre er der også undersøgelser der viser, at 37% af skilsmissebørnene havde efter skilsmissen ændret sig negativt og bekymrende på en eller flere områder.

De hyppigiste risikofaktorer for en negativ udvikling for barnet efter en skilsmisse er:

  • Flytning
  • Dårligere økonomi
  • Dårlig samarbejde mellem forældrene
  • Mange forandringer

Det bedste du som forældre kan gøre for dit skilsmissebarn er, at hjælpe barnet til at kunne opretholde en hyppig, kontinuerlig, stærk og kærlig kontakt til begge sine forældre.

Der er i dag en generel enighed blandt forskere og fagprofessionelle om, at de skilsmissebørn der lever i 7/7 ordninger med lige tid mellem far og mor, får den bedste trivsel. Studierne viser, at forældre, som kan finde ud af at dele børnenes tid ligeligt imellem sig og give børnene to hjem i livet, får sundere, mere sociale og psykisk stærkere børn.

(Kilder: Emma Franssons profil (CHESS). Lisbeth Trille Gylling Lofts profil (KU). The Living Conditions of Children with Shared Residence – the Swedish Example, Child Indicators Research (2017))