Henrik & Anders
Vi startede Fonden Føniks i 2008 med troen og visionen på at hjælpe udsatte og sårbare unge.
Vi er begge uddannet pædagoger og efterfølgende taget lederuddannelse.
Vi brænder begge for at gøre en forskel for unge der har det svært i livet og udviser selvskadende adfærd.
Om os
Fonden Føniks er et sted hvor ”vores” unge, ligesom symbolikken i sagnet om ”Fugl Føniks”, kan opleve en fornyelse/”genfødsel” i synet og troen på sig selv.
Føniks er et socialpædagogisk tilbud med troværdige og fagligt kompetente voksne, der vil involvere sig og som vil prøve, på bedst mulig vis, at gøre en nævneværdig forskel på den enkelte unges liv.
Den unge skal have en erkendelse, medindflydelse og ejerskab i sit ophold på Føniks. Den unge skal, gennem motiverende samspil med engageret voksne, forholde sig til informationer, samfundets normer og lærer at tage ansvar for så store dele af deres liv som muligt. Vi sigter efter målet, at gøre den unge så selvhjulpen som muligt.
Vi kan ikke skabe de gode resulater alene – det kan vi sammen!
Vi kan ikke skabe udvikling og trivsel – det kan vi sammen!
Vi kan ikke give dig et bedre liv med glæde og indhold – det kan vi sammen!