I dag tager vi endnu et skridt i vores faglige specialisering og udvikling.
Vi påbegynder at uddanne nogle af vores medarbejdere i en uddannelse i neurofeedback efter Othmer-metoden. En metode, der har fokus på hjernens og nervesystemets evne til selvregulering.
EEG Institute hjælper os med endnu et skridt i vores neurologiske specialisering
Neurofeedback kan være yderst relevant for mennesker, der blandt andet oplever:
👉 uro og udfordringer med regulering
👉 søvnproblemer
👉 angst og stress
👉 meget højt eller lavt arousalniveau
👉 udfordringer forbundet med eksempelvis ADHD, autisme eller traumer
I Fonden Føniks møder vi ofte børn og unge, som ikke kan finde ro og balance gennem ord og samtaler alene. Derfor er det relevant for os at undersøge, hvordan neurofeedback kan supplere vores øvrige faglige tilgange – herunder neuropædagogik, Low Arousal og mentalisering.
Vi vil jo gerne gøre alt hvad vi kan for at hjælpe vores børn og unge med – så vi forventer at vi med Neurofeedback kan understøtte vores indsats endnu mere og opnå endnu bedre resultater i Fonden Føniks
Neurofeedback er ikke et quickfix.
Det er træning, som kræver kontinuitet og gentagelse, før hjernen gradvist kan udvikle nye og mere hensigtsmæssige reguleringsmønstre. Metoden anvendes allerede af fagpersoner i 22 danske kommuner.
Nu glæder vi os til at opbygge vores egne erfaringer og blive klogere på, hvordan neurofeedback kan understøtte trivsel, udvikling og regulering hos nogle af de børn og unge, vi arbejder med.
For os handler faglig udvikling om hele tiden at være nysgerrige på nye muligheder – og samtidig undersøge dem grundigt, ansvarligt og med det enkelte menneskes behov i centrum.