Afdelingen Nørregade
Nu kan vi hjælpe endnu flere udsatte børn og unge med en mere værdig og tryg barndom.
Visiteringsafklaring, Matchning og midlertidige standby-løsninger
Vi kan nu tilbyde landets kommuner en unik visiterings- og matchningsmulighed eller mulighed for midlertidige fleksible anbringelsesløsninger, hvor der fx foretages pædagogiske – og/eller psykologiske screeninger for at afdække den unges styrker og udfordringer og finde den bedste løsning første gang.
Vi har fået en del henvendelser fra kommuner i hele Danmark med et ønske om vores hjælp til afdækning af de aktuelle problemstillinger en ung har, samt en pædagogisk screening med henblik på at finde den helt rigtige matchning/løsning første gang.
Ofte har kommunen ikke et stort kendskab til den pågældende ung og ofte er den psykologiske udredning flere år gammel og dermed ikke retvisende længere. Der er brug for en opdateret vurdering, samt en observationsperiode, hvor den unges forskellige kompetencer og udfordringer afklares.
Afdelingen Agertoften
Afdelingen Agertoften er vores nyeste afdeling og er beliggende i Flauenskjold i Nordjylland.
Det er en stor dejlig og lys bygning med masser af plads til at udfolde sig. Her kan der bo op til 15 unge, og der er muligheder for afskærmning, aflastning og familietilbud.
Afdelingen er delt op i tre uafhængige afdelinger og med mulighed for individuelt tilrettelagt afskærmede rum. Her kan de unge få den nødvendige ro og vi kan reducere og tilpasse de daglige ydre stimuli, så de fysiske rammer understøtter det pædagogiske arbejde bedst muligt.
Afdelingen kan grundet størrelse og indretning hurtigt tilpasses den aktuelle målgruppe og de tre afdelinger kan adskilles fuldstændigt, hvis der bliver behov herfor.
Vi har allerede tilkendegivelser fra lokale virksomheder, at der er praktikmuligheder og vi har etableret et godt samarbejde med vores nabo, som er en velfungerende idrætsforening med idrætshal, fitnessrum og fodboldklub.
Ejendommen er placeret ved siden af byens hal og motionscenter samt byens lokale købmand.
Hovedafdelingen – Rud Kirkevej 1
Rud Kirkevej er vores hovedafdeling, hvor der er plads til 12 unge fordelt på to etager. De fysiske rammer på afd. Rud Kirkevej, er yderst velegnet til anbringelser af børn og unge.
Vi har yderligere en aflastningsafdeling og udslusningslejligheder her. Det er ligeledes her du finder administrationen.
Her kan tilbydes individuelle indsatser, god normeringsforhold, interne udslusning muligheder, mulighed for opdeling af etager og derved en mulighed tilpasning af målgruppe i huset.
Afdelingen er delt op i to plan, med flere mindre afskærmede rum, hvor de unge kan få ro og fordybe sig i fx musik, spil eller bo i egen lejlighed. Afdelingen kan grundet størrelse og indretning hurtigt tilpasses den aktuelle målgruppe.
Afdelingen Smedebakken 50
Smedebakken, som ligger i Hadbjerg – tæt på skole og på rigtig gode fritidsaktiviteter. Et familielignende tilbud, hvor kontinuitet og omsorg er i fokus.
Afdelingen er i familielignende omgivelser med plads til 6 unge.
Afdelingen Spurvevej
Spurvevej er vores udslusningshus, som ligger i et rolig villakvarter i den nordlige del af Randers. Her er det muligt at bo i sin egen lejlighed, sammen med andre unge fra Fonden Føniks. Der er plads til 4 unge på Spurvevej.
De fysiske rammer på afd. Spurvevej, er yderst velegnet til anbringelser af unge som er i et efterværn.
Huset/Afdelingen er delt op i to plan, hvor der er 2 lejligheder på hver plan og et fælles køkken/bad og fællesstue. DVS at man deler fællesområderne med en anden beboer og der kan max bo 4 unge derinde.
Der er fællesspisning 2 gange om ugen derinde samt løbende weekendaktiviteter.
Indsatsen bliver tilrettelagt udefra en progressionsplan og i taksten er der 15timer/ugen ATA tid. Den unge er på eget budget og står selv for kost, tøj og div. (KL baseret takster).
Husleje/vand/el/varme er inkl. i taksten. Det er anbringende kommune der skal fastsætte en egenbetaling.
Der er daglig kontinuerligt personaledækning på afd. og indsatsen bliver individuelt strikket sammen udefra den unges ugeplan, struktur, progressionsplan etc. Der er ikke nattevagt på denne afdeling.
Afskærmning – Samsø
Afdelingen på Samsø er et afskærmnings- og visiteringstilbud, hvor kommunen kan få anbragt en ung i et afskærmet miljø og samtidigt, på et socialpædagogisk fagligt niveau, kan få belyst den unges problematikker og styrker. Dette med henblik på at kommunen, på et opdateret socialpædagogisk fagligt grundlag, kan vurdere og visitere deres unge bedst muligt.
Vores erfaring med en opstart i et afskærmet miljø er at man kan arbejde intensivt i relationen og få skabt nogle gode rammer og få den unge ”med på vognen”. Heri inddrage den unge og skabe den nødvendige meningsskabende forståelse for anbringelsen. Vores erfaring er, at det giver den fornødne ro til at den kommende kontaktpædagog gennemgår og forklarer handleplanen samt de vilkår hun nu er anbragt under.
Her er vores afd. på Samsø ideel til sådan et start set-up. Fristelserne samt mulighederne for at rømme er mindsket i sådan en grad, at de for det meste ikke overvejer muligheden og deraf har nemmere ved at acceptere vilkårene. Samt er naturen og omgivelserne nærmest perfekte for at få mest mulig ro og danne rammen om en rolig og positiv start på et videre anbringelsesforløb. Her vil 5 -10 dage være optimalt.
Afskærmning, pædagogisk observation til en videre anbringelse, udredning eller lign.