At bo på et Børne-/ungehjem som Fonden Føniks
At være anbragt på et sted som Fonden Føniks er noget, man ikke forestiller sig, før man selv står midt i det. For de fleste kommer anbringelsen ikke ud af det blå – den er ofte et resultat af svære oplevelser, konflikter i familien eller mistrivsel, som ikke bare kan løses derhjemme. Og selvom det kan føles som et nederlag i starten, kan det også blive begyndelsen på noget nyt.
På Fonden Føniks handler det ikke kun om at få en seng at sove i. Det handler om at få støtte, struktur og tryghed i hverdagen. Der er voksne omkring én, der faktisk er der – hver dag. Voksne, som man ikke selv har valgt, men som vælger at være der for én, uanset hvad man kommer med i rygsækken. De stiller krav, men de giver også plads. Det kan være svært i starten, især hvis man er vant til at klare alting selv, men med tiden lærer man, at man ikke behøver stå alene.
Hverdagen på stedet er anderledes, end den man måske kender hjemmefra. Der er faste tidspunkter for mad, skole, fritid og møder. Det kan virke kontrolleret i begyndelsen, men mange oplever, at det giver en form for ro. Man ved, hvad der skal ske – og hvornår. Og når livet indeni føles kaotisk, kan det være en lettelse, at omgivelserne ikke også er det.
Man får også mulighed for at lære sig selv at kende på en ny måde. Der er voksne, der spørger ind – og som faktisk lytter. Der er tid til samtaler, til støtte og til at arbejde med de ting, man kæmper med. Og langsomt begynder man måske at tro lidt mere på, at man godt kan. At man er mere end de problemer, man kom med.
Det er ikke altid nemt. Man savner måske familien, vennerne, eller bare det velkendte. Man kan føle sig anderledes, vred, ked af det – og nogle gange helt tom. Men mange, der har boet et sted som Fonden Føniks, ser tilbage og opdager, at de faktisk voksede dér. Ikke fordi alt blev perfekt, men fordi de fik en chance for at finde fodfæste.
At være anbragt er ikke det samme som at være forkert. Det er et skridt på vejen. Og på et sted som Fonden Føniks kan det skridt være starten på en ny retning – en, man selv kan være med til at vælge.
