(Af: Henrik Toftgaard, Faglig leder af Fonden Føniks)
Hvis udgangspunktet er, at opgaven kalder på samarbejde ligesom andre komplekse sager, kan vi komme en anden vej. Vi kan få mere brugeroplevet og faglig kvalitet, som sandsynligvis vil påvirke udviklingen positivt hos de unge.
En analyse af den relationelle kapacitet kan helt sikkert være en hjælp til at komme i dialog om, hvad der fungerer godt og hvad der udfordrer i samarbejdet. Og ikke mindst en hjælp til at tale forventninger med hinanden. Med eller uden analyse, så er opgaven kompleks og kalder på et tillidsfuldt og åbent samarbejde, så læg kortene på bordet og tal om, hvad I har behov for – spil hinanden og ikke mindst barnet/ den unge bedre.
Et samarbejde kan falde til jorden, hvis der opstår mistillid – om kommunen oplever at få ”Value for money”. Så gennemsigtighed er vigtig, når det kommer til pris og ekstra bevillinger. Tal om, hvorfor prisen er som givet og hvad der skal til for en evt. regulering.
Der kan være mange samarbejdspartnere inde over en anbringelse, og samarbejdet kan udfordres, hvis ikke rollerne og opgaverne er afstemt.
Gode betingelser for samarbejdet og opgaveløsningen, sker igennem en åben og realistisk
rammesætning samt forventningsafstemning. Der kan være en række vilkår, som bør indtænkes og italesættes i begyndelsen for at lykkes i samarbejdet om opgaven.
Eks. Når/hvis der sker udskiftning af sagsbehandleren, hvordan håndteres dette? Når/hvis Peter stikker af, hvordan handles så?
For ofte ved man, hvilke vilkårsrum hver især har og hvad der kan give frustrationer – så tal åbent og rettidigt om det.
Det betyder, at det ikke kun er på statusmøder, der skal være fokus på samarbejde, men også en løbende bevidsthed om, hvordan der eks. tales om samarbejdspartnere samt hvilke intentioner de tillægges?
HENVENDELSE OG VISITERING
