”Vores mission er at tilbyde de sociale myndigheder et socialpædagogisk, visionært og økonomisk ansvarligt tilbud.”
Vi tilbyder vores brugere praktisk, pædagogisk og uddannelsesmæssig støtte, med positiv fokus på kompetenceudvikling.
Vi stiler mod, at den enkelte oplever en så tilfredsstillende, meningsfyldt og aktiv funktion i samfundet som muligt. De pårørende tilbydes en målrettet vejledning til at kunne rumme og støtte brugeren.
Vi leverer en høj faglig, professionel og relationsbaseret indsats, hvor brugeren oplever individuelle, rummelige og omsorgsfulde rollemodeller, der alle involverer sig i den enkeltes trivsel og udvikling.

Føniks vision
Vi lever, udvikler, de unge, os selv og hinanden i Føniks ”ånden”. Fonden Føniks er en transparent social økonomisk virksomhed, som tilbyder de bedst mulige udviklingsvilkår på det sociale område. Fonden Føniks vil fortsat være førende inden for resultatdokumentation og kan tilbyde landets kommuner innovative anbringelsesløsninger med fokus på den højeste kvalitet.
Vores unge:
Vores unge føler sig anerkendt og oplever trivsel, tilfredshed og personlig udvikling i deres dagligdag. De oplever et omsorgsfuldt og professionelt samspil, der får deres styrker synliggjort og videreudviklet. De bliver involveret i størst mulig grad, så deres ophold på Fonden Føniks giver mening, skaber motivation og ejerskab.
Vores medarbejdere:
Vores medarbejdere har en fagrelevant uddannelse. De efterspørger efteruddannelser og bliver løbende tilbudt mulighed for dygtiggørelse. Vores medarbejdere lever ”Føniks ånden” i deres arbejde. De føler sig hørt og inddraget i beslutninger og ideer, der påvirker deres daglig arbejde. Vores medarbejdere arbejder tværfagligt i hele organisation. Fonden Føniks finder og dyrker pædagogiske talenter.
Udvikling og innovation:
Vi bestræber os på at Fonden Føniks løbende udvikler tilbuddene, så de bedst muligt matcher behovet i det sociale marked. Fonden Føniks vil løbende indbyde relevante interessenter og være vært for forskelligartede initiativer, der alle er medvirkende til at få skabt de bedst mulige samarbejdsbetingelser for vores ydelser.