fbpx

Sundhedsfaglige koordinator i Fonden Føniks

 

Funktions- og opgavebeskrivelse 2026

Formål:

At sikre korrekt, lovmedholdelig og sikker håndtering af medicin til Føniks’ børn og unge, herunder korrekt sundhedsfaglig dokumentation, opdatering af behandlingsplaner samt tydelig kommunikation mellem medarbejdere, sundhedsfaglige samarbejdspartnere og pårørende.

Funktion: Sundhedsfaglige koordinator

Fondens sundhedsfaglige koordinator har det overordnede ansvar for koordinering, kvalitetssikring og opfølgning på medicinhåndtering på afdelingerne, mens de lokale medicinansvarlige medarbejdere varetager den daglige drift og udlevering af medicin på afdelingerne.

Opgaver og ansvar:

  1. Ledelse, koordinering og kommunikation
  • Den sundhedsfaglige koordinator refererer til kvalitetschefen og samarbejder tæt med afdelingsledere og medarbejdere omkring sundhedsfaglig kvalitet, medicinhåndtering og implementering af gældende procedurer.
  • Ansvarlig for medarbejdere i forbindelse med:
    • Ændringer i medicinordinationer hos de unge
    • Nye ordinationer hos de unge

(Dette skal oprettes snarest mulig efter ordination, således det kan udleveres og afkrydses)

  • Videregive væsentlige ændringer i medicin til relevante medarbejdere rettidigt.
  • Kontakte læge, BUA og andre relevante samarbejdspartnere ved:
    • Manglende eller uklare ordinationer
    • Uoverensstemmelser mellem ordination og praksis.
  1. FMK og sundhedsfagligt samarbejde

Ansvarlig for det overordnede ansvar i FMK og sikre korrekt håndtering og opdatering på tværs af organisationen.

  • Ajourføre FMK (Fælles Medicinkort) i den daglige dokumentation.
  • Afstemme medicin mellem FMK, ordinationer, beholdning og faktisk udleveret medicin.
  1. Medicinhåndtering

Medicinhåndtering sker i samarbejde med de medicinansvarlige og medarbejdere på alle fondens afdelinger.

  • Samarbejde med afdelingernes medicinansvarlige omkring opfølgning og sikring af dispensering af medicin i henhold til gældende ordinationer og i overensstemmelse med Fondens medicinhåndteringsprocedure.
  • Sikre korrekt opbevaring af medicin i samråd med de medicinansvarlige, herunder:
    • Overblik, opdatering, rengøring og sikring af, at medicinskabe og medicinkasser overholder de gældende retningslinjer og lovgivning.
  • Have overordnet overblik i samråd med medicinansvarlige over medicinbeholdning, sikring af genbestilling og afhentning.
  1. Sundhedsfaglig dokumentation

Sundhedsfaglig dokumentation sker i samarbejde med de medicinansvarlige og medarbejdere på alle fondens afdelinger.

  • Sikre udarbejdelse og løbende opfølgning på De 12 sygeplejefaglige problemområder for alle unge
  • Koordinere og kvalitetssikre sundhedsfaglig dokumentation og journalføring i dagligdagen
  • Udarbejde og vedligeholde behandlingsplaner i samarbejde med personale og medicinansvarlige på afdelingerne
  • Sikre opfølgning på behandlinger, observationer og ændringer hos de unge
  1. Kvalitet, procedurer og lovgivning
  • Opdatere og vedligeholde interne procedurer for medicinhåndtering jf. medicinhåndteringsproceduren.
  • Holde sig ajour med gældende lovgivning og retningslinjer på området.
  • Løbende undervisning og vejledning af medarbejdere i korrekt medicinhåndtering på alle fondens afdelinger.

     6. Arbejdstid/telefontid/medicinsupport

Der må forventes telefonisk sundhedsfaglig sparring og medicinsupport i aftalte tidsrum og uden for almindelig arbejdstid. Funktionen indebærer ikke faste nattevagter eller krav om fysisk fremmøde uden for planlagt arbejdstid, medmindre andet aftales særskilt.

  • Deltagelse i personalemøder efter behov med henblik på sundhedsfaglig sparring, koordinering og opfølgning.
  • Deltagelse i tværfaglige koordinations- og fagmøder (TK/FK) efter behov.
  • Arbejdet tilrettelægges fleksibelt mellem fremmøde på afdelingerne og hjemmearbejde. Transport mellem fondens afdelinger i forbindelse med arbejdsopgaver indgår som arbejdstid.
  • Der stilles hjemmearbejdsplads, arbejdscomputer og arbejdstelefon til rådighed.

 

Information

Send ansøgning og CV til job@fonden-foeniks.dk

Stilling: Fuldtid

Arbejdsbetingelser: Tværgående sundhedsfaglig koordinator, der arbejder på tværs af alle afdelinger og i tæt samarbejde med afdelingernes medicinansvarlige.

Afdeling: Alle afdelinger

Ansøgningsfrist: 30-06-2026

Ansættelsesdato: 01-09-2026

Ved spørgsmål kontakt: mia.rasmussen@fonden-foeniks.dk

Om Fonden Føniks

Fonden Føniks er selvejende og ledes af en kompetent bestyrelse samt en direktion der vægter faglighed, passion, selvstændighed og handlekraftige personligheder blandt personalet.

Fonden blev stiftet 2008 og er godkendt til 38 unge i alderen 10 og 18 år fordelt på hhv. 6 afdelinger. Disse tilbyder døgnafd., projektafd., afskærmning, udslusning og aflastning. Målgruppen har sociale / psykiske problemstillinger herunder omsorgssvigt, ADHD, adfærds og tilknytningsforstyrrelser, krænker problematikker.