Low Arousal er en ikke voldelig og konfliktnedtrappende
metodisk tilgang til mennesker i affekt – en pædagogik,
hvor nøgleordet er at bevare roen og undgå
konfrontationer, hvor medarbejderen er trænet i at
regulere sit eget og barnets/den unges affektniveau, i at
aflede og deeskalere problemskabende adfærd og
konflikter. Målet i Low Arousal er, at ingen, hverken
barnet/den unge eller medarbejderen taber kontrollen.
Da størstedelen af kommunikationen er nonverbal, er det vigtigt at tænke, hvilke nonverbale signaler vi sender, når vi står overfor en borger, der er i høj arousal. Et eksempel på Low Arousal-tilgang kan være at holde fysisk afstand. At træde tilbage i stedet for frem mod barnet/den unge; at undgå berøring og direkte øjenkontakt; at have rolig stemmeføring, tempo og kropssprog. Kort sagt er budskabet i Low Arousal, at ro smitter.
Low Arousal blev oprindeligt udviklet til håndtering af problemskabende adfærd inden for autismespektret. I dag bliver tilgangen også brugt i andre situationer, hvor der kan opstå problemskabende adfærd som f.eks. udviklingshæmning, ADHD og demens. Efter min mening er der grund til at implementere metoderne inden for f.eks. almenområdet i skoler, børnehaver og psykiatrien. Set i lyset af, hvordan inklusion i folkeskolen er blevet et politisk fokusområde, er det vigtigere end nogensinde, at lærere og pædagoger får nogle metoder, der virker i arbejdet med børn med særlige behov.
Med Low Arousal tilpasser medarbejderne deres kommunikation, handlinger og krav til det enkelte barn/ung, så han/hun undgår at havne i kaos. Der tages udgangspunkt i, at mennesker reagerer med udfordrende adfærd, når de har mistet kontrollen over sig selv og er havnet i en uoverskuelig situation. Barnets/ den unges udfordrende adfærd ses som en reaktion og kommunikationsform, der fortæller de professionelle medarbejdere, at det ikke er muligt for barnet/ den unge at håndtere den aktuelle situation. En sådan forståelse, står i betydelig modsætning til at opfatte den uhensigtsmæssige adfærd, som et udtryk for en provokation, manglende vilje eller dårlig opførsel.
3 principper i Low Arousal.
Der er tre grundlæggende principper i Low Arousal, hvilket er:
1. Ansvarsprincippet – ”den, der tager ansvar, kan påvirke”.
Medarbejderne tager ansvaret for relationen og samarbejdet på sig. Dette frem for at lægge det over på barnet eller barnets pårørende.
Medarbejderne finder løsninger og metoder, der støtter barnet til at undgå̊ følelsen af kaos. Medarbejderne oplever herved, at de lykkes i arbejdet med at løse en svær situation, hvilket mindsker følelsen af magtesløshed.
2. Kontrolprincippet – ”man skal have kontrol over sig selv for at kunne samarbejde med andre”
Medarbejderne hjælper borgeren til at bevare selvkontrollen. Dette bl.a. ved at undgå̊ at stille krav til barnet, som han/hun ikke forstår eller kan honorere.
Krav skal tilpasses barnets funktionsniveau og stilles på en måde, som gør, at barnet føler sig tryg og undgår at havne i kaos. Der er mange tilfælde, hvor barnets funktionsniveau overvurderes.
Studier har bl.a. vist, at mellem 70 og 85 % af alle konflikter i skoler og på døgninstitutioner opstår i kravsituationer. Derfor er vi nødt til at kravtilpasse.
Her er det vigtigt for mig at understrege, at vi ikke nødvendigvis skal stille lavere krav til børn med ADHD eller andre udviklingsforstyrrelser, men at vi skal stille dem på en måde, så det bliver lettere for dem at sige ja til vores krav. Det kan f.eks. være urimeligt at stille krav til en dreng på 7 år med ADHD om, at han skal sidde stille i 45 minutter og lave matematik. Her vil kravtilpasning være påkrævet. Man kunne f.eks. overveje, om drengen skal have indlagt pauser, eller om han skal lave noget af matematikken på en alternativ måde.
3. Princippet om affektsmitte – ”mennesker smitter hinanden med følelser og stemninger”
Det gælder for alle mennesker, at vi smitter hinanden med følelser. Men mennesker med kognitive funktionsnedsættelser er ikke i stand til at reflektere over, hvem der oprindeligt havde følelserne. Det betyder, at de i langt højere grad end andre overtager andres følelser. Hvis Medarbejderne i en situation med kaos formår at udstråle ro, kan roen påvirke borgeren til at føle mere ro – omvendt kan en stresset medarbejder, som selv mister kontrollen, få en situation til at eskalere.
Hvorfor anbefaler jeg at man anvender Low Arousal ?
Fordi der ingen positiv læring er i konflikter for børn med udviklingsforstyrrelser. Tværtimod vil barnet miste tillid til os, hvilket vil gøre vores pædagogiske arbejde sværere. Et barn, der vokser op i en hverdag, der er præget af konflikter og fastholdelser, har øget risiko for depression og en generelt lavere livskvalitet. Forskellige metoder fra Low Arousal-tilgangen kan dog minimere hyppigheden og intensiteten af disse konflikter. Du vil desuden opleve, at du igennem brug af Low Arousal kan støtte børn og unge med forskellige udfordringer til at bevare eller genoprette Low Arousal i deres nervesystem. Dette så de kan undgå at havne i kaos, hvor der er en øget risiko for voldsomme reaktioner.
