Hvad er mentalisering?
Mentalisering er kort fortalt at have en forståelse for både eget og andres følelsesliv, og hvordan vi gensidigt påvirker hinanden følelsesmæssigt. Når man bruger den mentaliseringsbaseret tilgang forstår vi både vores egne og andres adfærd ud fra fx følelser, tanker, behov, mål og grunde.
Vi mentaliserer mange gange i løbet af en dag, og som regel er vi ikke bevidste om, at vi gør det. Det er en naturlig del i interaktionen med andre mennesker, når vi er opmærksomme på vores egen og andres mentale tilstande, og hvordan vi tilpasser vores handlinger dertil. Eksempelvis vil vi, hvis vi oplever at vores samtalepartner pludselig bliver stille og indelukket, forsøge at muntre vedkommende op eller spørge ind til, om der er noget galt. Dét er at mentalisere, fordi vi forstår vedkommendes følelsesliv og forsøger at tilpasse vores eget dertil.
Når man mentaliserer, giver vores egen og andres adfærd mening og er forståelig ud fra de mentale tilstande, der kan ligge bag. Dette er udgangspunktet for at danne tætte og sunde bånd til hinanden som mennesker.
Mentaliseringsbaseret tilgang i behandlingsarbejdet.
Hvorfor arbejder med mentalisering på anbringelsesområdet?
At arbejde mentaliseringsbaseret er betydningsfuldt i en socialpædagogisk praksis af flere grunde. Helt basalt handler, at arbejde mentaliseringsbaseret, om at tilbyde de unge et naturligt udviklingsfremmende samspil således, at de unge tilegner sig de nødvendige evner og færdigheder for at kunne leve et mere meningsfuldt og stabilt liv.
Tilgangen indeholder bl.a. en forståelse af og en pædagogisk tilgang, at arbejde med både traumer og psykiske lidelser på.
Dette er yderst relevant, da en stor del af de anbragte unge har oplevet traumer og/eller psykiske lidelser.
Når tilgangen til de unge er mentaliseringsbaseret, øges de unges muligheder for at udvikle sig på en række kerneområder, og det kan bidrage til forebyggelse af de psykiske lidelser og den selvskadende adfærd.
En mentaliseringsbaseret tilgang retter sig primært mod udvikling af den unges mentaliseringsevne og evnen til at regulere følelser, selvudvikling, impulshæmning, selvkontrol, opmærksomhedskontrol og evne til at indgå sunde relationer. Udvikling af disse evner vil påvirke den unges adfærd positivt og øge den unges forudsætninger for fx at kunne indgå i sociale sammenhænge og tage en uddannelse.
Undersøgelser viser ligeledes, at en veludviklet mentaliseringsevne mindsker destruktiv og selvdestruktiv adfærd såsom selvskadende adfærd, misbrugsadfærd og voldelig adfærd.
“At arbejde mentaliseringsbaseret er betydningsfuldt i en socialpædagogisk praksis af flere grunde.
Psykolog og forsker; Maja Nørgård Jacobsen
Helt basalt handler at arbejde mentaliseringsbaseret, om at tilbyde de unge et naturligt udviklingsfremmende samspil således, at de unge tilegner sig de nødvendige evner og
færdigheder for at kunne leve et mere meningsfuldt og stabilt liv.”
