NUZO – Zonen for den unges nærmeste udvikling
Teorien bag.
Teorien er udarbejdet af Lev Semyonovich Vygotsky.
Tanken om eksistensen af en ”nærmeste udviklingszone” er central i Vygotskys arbejde.
Kort fortalt er denne zone forskellen på det, barnet selv kan klare og det, barnet behøver hjælp til af andre.
I denne zone ligger barnets næste udviklingspotentiale. Dermed kan man skelne mellem barnets faktiske udviklingsniveau; altså det barnet kan klare og forstå selv, og barnets umiddelbare eller potentielle udviklingsniveau. Det potentielle udviklingsniveau er også noget barnet kan klare, men det behøver hjælp, vejledning eller assistance fra en anden person.
Her bruger Vygotsky en metafor om ”at bygge stillads” rundt om processen. Den voksnes intervention må ikke være invaderende eller overstyrende. Det er barnet/ den unge, som skal gøre erfaringen med støtte fra den voksne.
Hvorfor bruger vi metoden NUZO på Føniks.
Nærmeste Udviklingszone (NUZO) er en metode, der er udviklet med henblik på at arbejde med omsorgssvigtede og anbragte børn og unge. Metoden bygger på teorier om udvikling og læring og fokuserer på at skabe en tryg og støttende ramme omkring barnets eller den unges udvikling. Der er flere grunde til, at NUZO kan være en god metode i arbejdet med denne målgruppe:
- Relationel tilgang
NUZO lægger stor vægt på at opbygge stærke og tillidsfulde relationer mellem den unge og de voksne omkring dem. Denne relationelle tilgang er særligt vigtig for børn og unge, der har oplevet svigt og utryghed tidligere i livet. Ved at etablere en tryg base kan de unge begynde at udvikle tillid til de voksne omkring dem og gradvist åbne sig for læring og udvikling. - Zonen for nærmeste udvikling
Metoden tager udgangspunkt i Lev Vygotskys teori om “zonen for nærmeste udvikling”, som refererer til det område, hvor en person kan udvikle sig med støtte fra en mere kompetent person. NUZO-metoden tilpasser aktiviteter og udfordringer til den enkelte unges niveau, hvilket fremmer deres udvikling uden at overbelaste dem eller skabe frustration. - Individuel tilpasning
Hvert barn eller ung er unikt, og deres behov og ressourcer varierer.
NUZO-metoden lægger vægt på at forstå den enkeltes styrker, interesser og udfordringer for at kunne tilpasse støtten og aktiviteterne i overensstemmelse hermed. Dette skaber en mere effektiv læringsproces og kan styrke den unges selvtillid og selvopfattelse. - SelvkontrolNUZO-metoden sigter mod at styrke de unges selvhjulpenhed og give dem en følelse af kontrol og indflydelse på deres eget liv. Dette kan være særligt vigtigt for anbragte børn og unge, der ofte har oplevet tab af kontrol og selvbestemmelse. Ved at inddrage dem i beslutninger og lade dem deltage aktivt i planlægning af deres eget udviklingsforløb kan metoden bidrage til at øge deres selvværd og følelse af empowerment.
- Helhedsorienteret tilgangNUZO-metoden arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor både fysiske, følelsesmæssige, kognitive og sociale aspekter af den unges udvikling tages i betragtning. Dette kan være særligt relevant for anbragte børn og unge, da de ofte kan have komplekse og sammensatte behov.
- Langsigtet indsatsMetoden fokuserer på en langsigtet indsats, hvor der tages højde for den unges udvikling over tid. Dette er vigtigt, da anbragte børn og unges udviklingsforløb ofte er præget af tidligere traumer og manglende kontinuitet i deres omsorgssituationer.
Det er vigtigt at bemærke, at metoder som NUZO ikke nødvendigvis i alle tilfælde er den eneste tilgang, eller kan stå alene. Forskellige børn og unge kan have forskellige behov, og det er vigtigt at tilpasse de pædagogiske indsatser til den enkeltes situation og aktuelle ressourcer.
Hvordan arbejder vi på Føniks med NUZO i anbringelsesprocessen?
Vi arbejder med mål/delmål fra Barnets plan (BL.91) der udarbejdes af anbringende kommune. I tilfælde af at der ikke foreligger en plan arbejdes der ud fra 3 ICS-temaer (Sundhed, selvstændighed, skole/udd.)
Det faglige team og afdl. ledelsen vurderer i løbet af de første 2-3 mdr. ”den unges NUZO” (hvor selvhjulpen den unge er) dette systematiseret ud fra tematikkerne fra ICS-skabelonen. De er samtidig undersøgende på den unges drømme og fremtidsønsker hvor ud fra der udarbejdes en Føniks ungeplan.Den unges trivsel og selvhjulpenhed afdækkes på daglig basis ved hjælp af vores Trivselsbarometer (rød, gul, grøn) og RUN-score (1-5).
Der udarbejdes en ”Opstartsstatusrapport” efter 3 mdr. anbringelse, hvor den unges aktuelle selvhjulpenhed og potentielle udviklingsniveau fremgår (1-5).
Der vil ligeledes fremgå hvilke mål og delmål der er prioriteret, samt den unges Ungeplan.
Mål og delmålene på både indsatsplanen og Ungeplanen bliver løbende drøftet og evalueret på personalemøderne.
Der skal i dagligdagen arbejdes ud fra de 4 trin i vores daglige cirkulære NUZO-tilgang.
