- Nærmeste udviklingszone (NUZO)
- Anerkendende relations pædagogik.
- Mentaliseringsbaseret tilgang
- Low Arousal
- RUN (Ressource & Udviklings Netværk)
Mentaliseringsbaseret tilgang
Mentaliseringsbaseret tilgang i behandlingsarbejdet.
At arbejde mentaliseringsbaseret er betydningsfuldt i en socialpædagogisk praksis af flere grunde. Helt basalt handler, at arbejde mentaliseringsbaseret, om at tilbyde de unge et naturligt udviklingsfremmende samspil således, at de unge tilegner sig de nødvendige evner og færdigheder for at kunne leve et mere meningsfuldt og stabilt liv.
Tilgangen indeholder bl.a. en forståelse af og en pædagogisk tilgang, at arbejde med både traumer og psykiske lidelser på.
Dette er yderst relevant, da en stor del af de anbragte unge har oplevet traumer og/eller psykiske lidelser.
Når tilgangen til de unge er mentaliseringsbaseret, øges de unges muligheder for at udvikle sig på en række kerneområder, og det kan bidrage til forebyggelse af de psykiske lidelser og den selvskadende adfærd.
Relationspædagogik
Anerkendende relationspædagogik
Relationer som fundament for positiv udvikling og meningsfuldhed.
Anerkendende relationer er afgørende for, om vores børn og unge trives og udvikler sig positivt. Vores fokus og tilgang er, at vores socialpædagoger fremstår som troværdige rollemodeller, som alle har betydelige relationskompetencer. Det er ligeledes essentielt, at vi har fokus på at facilitere relationer, så vores unge danner relationer udenfor Føniks fx i familien, fritidsinteresser og skole-uddannelsesforløbet.
På Føniks arbejder vi ud fra relations- og involveringspædagogikkens principper. Vi anser denne tilgang som en givende tilgang over for vores målgruppe. Vores tilgang til de unges udvikling er, at de skal opleve en høj grad af inddragelse og meningsfuldhed i deres hverdag, som understøtter deres personlige udvikling.
Pædagogen skal fremstå som en autentisk og tydelig identifikationsfigur, der nysgerrigt tilrettelægger den socialpædagogiske indsats ud fra den enkeltes behov, ressourcer og udviklingsmuligheder. Dette kan gøres gennem forskellige aktiviteter, hvor der er mulighed for at vise, at vi værdsætter dem og hvor de har chancen for at vise, at det er ”hvem de er”, der betyder noget og ikke blot ”hvad de kan” eller især – ”ikke kan”.
Anerkendende relationer set ud fra et ungeperspektiv
Når børn og unge oplever anerkendende relationer får de styrket deres selvfølelse. De unge oplever at blive forstået ud fra deres egen oplevelsesverden. De unge bliver mødt med empati og får mulighed for at reflektere over, hvad udsagnet/handlingen betyder. De bliver mødt med en åben og forstående holdning fra pædagogen. En koncentreret, lyttende holdning samtidig med et medlevende ansigtsudtryk og øjenkontakt fungerer som en slags støtte for de unge til at tænke sig om, og mærke hvad han/hun mener eller føler. De unge oplever, at den voksne er nærværende og interesseret i at høre mere om, hvad den unge er optaget af. Det er vigtigt, at der gives ret til at have egne tanker og følelser og dermed sin egen oplevelse. På denne måde hjælper vi de unge til at få et forhold til egen holdning, uafhængig af den voksnes perspektiv. De unge oplever tryghed, når pædagogen både verbalt og nonverbalt formidler forståelse for de unges handlinger. På denne måde bliver den unge friere til at handle, føle og tænke ud fra sig selv og sin egen verden.
Et oplevet hverdags eksempel på denne pædagogik:
“Alle drengene har hver deres maddag, hvor de sammen med en pædagog skal lave aftensmad. En af drengene vil ikke lave mad, han siger det er kvindearbejde. Vi tager en snak med drengen om, hvorfor han ikke vil deltage i madlavningen. Under samtalen viser det sig, at drengen aldrig har prøvet at lave mad før, og er derfor nervøs for, om han kan finde ud af det. Vi bliver enige om, at drengen starter med at dække bord, hvilket han har prøvet før. Efter et stykke tid med borddækning spørger vi drengen, om han vil hjælpe med at skrælle kartofler, og det vil han gerne, efter at vi har lovet at vise ham hvordan. Første gang skræller vi kartoflerne sammen med ham, så han kan se hvordan man gør. Næste gang klarer han det uden hjælp. Efter et stykke tid med borddækning og med at skrælle kartofler, udviser drengen interesse for hvordan man former og steger bøffer. Vi viser ham hvordan og hjælper ham de første par gange, og efter et stykke tid klarer han bøfferne alene.”
Det vil sige, at drengen i ovennævnte eksempel, med støtte og vejledning fra en pædagog der har opbygget den fornødne og bæredygtige relation, hjælpes fra den aktuelle udviklingszone til den nærmeste udviklingszone og skridt for skridt nærmer sig den potentielle udviklingszone.
I ovenstående eksempel betyder det, at drengen på sigt vil opleve at kunne tilberede et helt måltid uden hjælp, hvilket jo er en essentiel forudsætning for at kunne klare sig i det senere liv. Ligeledes mener vi, at drengen gennem en række af disse succesoplevelser opnår følelsen af at ”jeg duer til noget” og derigennem opbygger sin selvtillid.
Nærmeste udviklingszone (NUZO)
NUZO (Zonen for den unges nærmeste udvikling).
Teorien bag.
Teorien er udarbejdet af Lev Semyonovich Vygotsky.
Tanken om eksistensen af en ”nærmeste udviklingszone” er central i Vygotskys arbejde.
Kort fortalt er denne zone forskellen på det, barnet selv kan klare og det, barnet behøver hjælp til af andre.
I denne zone ligger barnets næste udviklingspotentiale. Dermed kan man skelne mellem barnets faktiske udviklingsniveau; altså det barnet kan klare og forstå selv, og barnets umiddelbare eller potentielle udviklingsniveau. Det potentielle udviklingsniveau er også noget barnet kan klare, men det behøver hjælp, vejledning eller assistance fra en anden person.
Her bruger Vygotsky en metafor om ”at bygge stillads” rundt om processen. Den voksnes intervention må ikke være invaderende eller overstyrende. Det er barnet/ den unge, som skal gøre erfaringen med støtte fra den voksne.
Hvorfor bruger vi metoden NUZO på Føniks.
Nærmeste Udviklingszone (NUZO) er en metode, der er udviklet med henblik på at arbejde med omsorgssvigtede og anbragte børn og unge. Metoden bygger på teorier om udvikling og læring og fokuserer på at skabe en tryg og støttende ramme omkring barnets eller den unges udvikling. Der er flere grunde til, at NUZO kan være en god metode i arbejdet med denne målgruppe:
- Relationel tilgang
NUZO lægger stor vægt på at opbygge stærke og tillidsfulde relationer mellem den unge og de voksne omkring dem. Denne relationelle tilgang er særligt vigtig for børn og unge, der har oplevet svigt og utryghed tidligere i livet. Ved at etablere en tryg base kan de unge begynde at udvikle tillid til de voksne omkring dem og gradvist åbne sig for læring og udvikling. - Zonen for nærmeste udvikling
Metoden tager udgangspunkt i Lev Vygotskys teori om “zonen for nærmeste udvikling”, som refererer til det område, hvor en person kan udvikle sig med støtte fra en mere kompetent person. NUZO-metoden tilpasser aktiviteter og udfordringer til den enkelte unges niveau, hvilket fremmer deres udvikling uden at overbelaste dem eller skabe frustration. - Individuel tilpasning
Hvert barn eller ung er unikt, og deres behov og ressourcer varierer.
NUZO-metoden lægger vægt på at forstå den enkeltes styrker, interesser og udfordringer for at kunne tilpasse støtten og aktiviteterne i overensstemmelse hermed. Dette skaber en mere effektiv læringsproces og kan styrke den unges selvtillid og selvopfattelse. - Selvkontrol
NUZO-metoden sigter mod at styrke de unges selvhjulpenhed og give dem en følelse af kontrol og indflydelse på deres eget liv. Dette kan være særligt vigtigt for anbragte børn og unge, der ofte har oplevet tab af kontrol og selvbestemmelse. Ved at inddrage dem i beslutninger og lade dem deltage aktivt i planlægning af deres eget udviklingsforløb kan metoden bidrage til at øge deres selvværd og følelse af empowerment. - Helhedsorienteret tilgang
NUZO-metoden arbejder ud fra en helhedsorienteret tilgang, hvor både fysiske, følelsesmæssige, kognitive og sociale aspekter af den unges udvikling tages i betragtning. Dette kan være særligt relevant for anbragte børn og unge, da de ofte kan have komplekse og sammensatte behov. - Langsigtet indsats
Metoden fokuserer på en langsigtet indsats, hvor der tages højde for den unges udvikling over tid. Dette er vigtigt, da anbragte børn og unges udviklingsforløb ofte er præget af tidligere traumer og manglende kontinuitet i deres omsorgssituationer.
Det er vigtigt at bemærke, at metoder som NUZO ikke nødvendigvis i alle tilfælde er den eneste tilgang, eller kan stå alene. Forskellige børn og unge kan have forskellige behov, og det er vigtigt at tilpasse de pædagogiske indsatser til den enkeltes situation og aktuelle ressourcer.
Hvordan arbejder vi på Føniks med NUZO i anbringelsesprocessen?
Vi arbejder med mål/delmål fra Barnets plan (BL.91) der udarbejdes af anbringende kommune. I tilfælde af at der ikke foreligger en plan arbejdes der ud fra 3 ICS-temaer (Sundhed, selvstændighed, skole/udd.)
Det faglige team og afdl. ledelsen vurderer i løbet af de første 2-3 mdr. ”den unges NUZO” (hvor selvhjulpen den unge er) dette systematiseret ud fra tematikkerne fra ICS-skabelonen. De er samtidig undersøgende på den unges drømme og fremtidsønsker hvor ud fra der udarbejdes en Føniks ungeplan.Den unges trivsel og selvhjulpenhed afdækkes på daglig basis ved hjælp af vores Trivselsbarometer (rød, gul, grøn) og RUN-score (1-5).
Der udarbejdes en ”Opstartsstatusrapport” efter 3 mdr. anbringelse, hvor den unges aktuelle selvhjulpenhed og potentielle udviklingsniveau fremgår (1-5).
Der vil ligeledes fremgå hvilke mål og delmål der er prioriteret, samt den unges Ungeplan.
Mål og delmålene på både indsatsplanen og Ungeplanen bliver løbende drøftet og evalueret på personalemøderne.
Der skal i dagligdagen arbejdes ud fra de 4 trin i vores daglige cirkulære NUZO-tilgang.
Resultatdokumentation (Ressource og Udviklings Net)
På Fonden Føniks har vi udviklet vores egen metode til at vurderer og følge udviklingen i vores unges selvhjulpenhed, som skal være med til at optimere vores socialpædagogiske indsats – både ift. den unge og ift. kommunen. Ideen bag vores tiltag er, at vi nu dels kan måle, monitorere og dokumentere effekten af vores pædagogiske arbejde og dels at kunne synliggøre den unges udvikling i en langt større grad end tidligere.
Metoden hedder ”RUN” (Ressource & Udviklings Netværk)
RUN tager udgangspunkt i Barnets plan (BL. §91) og definerer og måler den unges aktuelle udvikling (“AU”) og den unges potentielle udviklings mål/anbringelses målene (“PU”) – dette på en skala fra 0-5.
Scoren 0: betyder, at den unge har massive udfordringer og har brug for ydrestyring og har behov for omfattende støtte.
Scoren 5: betyder, at den unge er selvhjulpen, indre styret og ikke behøver yderligere støtte.
I praksis betyder det, at vores medarbejdere og barnet / den unge i fællesskab vurderer graden af den unges støttebehov/selvhjulpenhed ud fra:
”AU”: Den unges aktuelle udviklingsniveau. Hvor selvhjulpen er den unge nu?
”PU”: Den unges potentielle udviklingsniveau. Hvad er målet for indsatsen i den planlagte
anbringelsesperiode?
”UV”: Den unges egen vurdering. Den unge skal vurdere og score sig selv.
RUN-scoren visualiserer både den unges og de fagprofessionelles vurdering og på den måde skabes et visuelt pædagogisk dialogværktøj for pædagogen og den unge, hvor man samtidig kan se/monitorere, hvorvidt anbringelsen forløber efter planen/hensigten. Er der en positiv udvikling? Lever den nuværende indsats op til de forventninger og krav kommunen har?
RUN er bygget op efter ICS-systematik
For at finde en forskningsbaseret metode og samtidig skabe den bedst mulige tværfaglige kommunikation og forståelsesramme i anbringelsen, har vi i Fonden Føniks valgt at bygge vores observationer, statusrapporter og behandlings-/udviklingsplaner op med udgangspunkt i ICS-trekanten (Integrated Children’s System).
ICS er baseret på et såkaldt eklektisk teorifundament, men tager overordnet afsæt i ICS, der er baseret på Bronfenbrenners udviklingsøkologiske systemteori. Bronfenbrenner betoner netop et helhedsorienteret fokus på barnet, barnets nære miljø, forældrenes kompetencer og netværket i det omgivende miljø samt interaktionen mellem disse forskellige miljøer.
Det helhedsorienterede fokus på barnets egen situation og omgivende miljøer betyder, at udfordringer og løsninger skal ses fra flere perspektiver og tilpasses den konkrete situation.
