HENVENDELSE OG VISITERING
I Danmark oplever ca. 1 pct. af alle 0-17-årige at blive anbragt uden for hjemmet. Det svarer omtrent til ca. 12.000 børn og unge. Årsagerne til, at børn og unge ikke kan bo sammen med deres forældre, er mange. Det kan fx være alvorlig sygdom, problemer med misbrug, manglende omsorg og trivsel. Ofte er der tale om, at børn, unge og forældre oplever flere forskellige problemer samtidig og over længere tid.
Anbringelse udenfor hjemmet
Af alle anbragte børn og unge er omkring to tredjedele anbragt i plejefamilie, og dermed er familiepleje den mest udbredte anbringelsesform. En plejefamilie er en familie, der har et barn eller ung i døgnpleje. Det vil sige, at barnet eller den unge bor hos plejefamilien i hverdagen, men har som oftest også samvær med sin biologske familie. Især unge kan også være anbragt på døgninstitution, socialpædagogisk opholdssted eller kostskole, hvilket en tredjedel af alle anbragte er.
Kilde: VIVE
Anbringelsessteder for børn og unge
§ 66. Anbringelsessteder for børn og unge kan være:
1) plejefamilier,
2) kommunale plejefamilier,
3) netværksplejefamilier,
4) egne værelser, kollegier eller kollegielignende opholdssteder,
5) opholdssteder for børn og unge eller
6) døgninstitutioner, herunder delvis lukkede døgninstitutioner og delvis lukkede afdelinger på døgninstitutioner.
Hvis der er åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade, kan børn og unge-udvalget træffe afgørelse om, at barnet eller den unge skal anbringes uden for hjemme uden samtykke. Reglerne findes i Servicelovens § 58.
