Fonden Føniks er en nonprofit socialfond, der arbejder med anbringelse af børn og unge i familier eller bofællesskaber, der kan give dem den støtte og omsorg, de har brug for.
Vi arbejder med en række forskellige tiltag for at sikre, at anbringelsesforløbene er positive og givende for børnene og de unge.
Nogle af de vigtigste tiltag i et anbringelsesforløb, som Fonden Føniks arbejder med, er:
- Tætte relationer: Fonden Føniks har fokus på at skabe tætte relationer mellem børnene og de voksne, der tager sig af dem. Det betyder, at der er en høj grad af stabilitet i anbringelsesforløbet, og at børnene og de unge har en fast base, hvor de kan føle sig trygge og velkomne.
- Individuel støtte: Organisationen arbejder med at tilbyde individuel støtte til hvert enkelt barn eller ung. Det betyder, at der er fokus på at skræddersy anbringelsesforløbet, så det passer til den enkelte persons behov og ønsker.
- Samarbejde med netværket: Fonden Føniks arbejder tæt sammen med børnenes og de unges netværk, herunder familie, venner, skole og andre relevante parter. Dette sikrer, at der er en koordineret indsats for at støtte børnenes udvikling og trivsel under et anbringelsesforløb.
- Fokus på skole/uddannelse: Organisationen har fokus på at støtte børnenes og de unges uddannelse og karrieremuligheder. Dette sker ved at tilbyde vejledning og støtte til uddannelsesvalg og ved at hjælpe med at skaffe praktikpladser og job.
- Støtte til voksenlivet: Fonden Føniks arbejder med at forberede børnene og de unge på voksenlivet. Dette sker ved at tilbyde et styrket efterværnsforløb med rådgivning og støtte til praktiske opgaver, såsom at finde en bolig eller et arbejde.
Alt i alt er Fonden Føniks en social fond, der har fokus på at skabe positive anbringelsesforløb for børn og unge. Vi arbejder med tætte relationer, individuel støtte og samarbejde med netværket er med til at sikre, at børnene og de unge får den støtte og omsorg, de har brug for, for at trives og udvikle sig.
HENVENDELSE OG VISITERING
Revurder den sociale indsats
Disse ”guidelines” for den virkningsfulde sociale indsats, giver i høj grad mening i en dansk sammenhæng. Det er netop i forhold til såvel de nære relationer, som den bredere brobygning til samfundets institutioner, hvor det ser ud til at de udsatte børn og unge i Danmark har de største udfordringer.
Skal vi i Danmark tage ”at knytte bånd-aspektet” alvorligt, betyder det bl.a., at vi skal tillægge børns muligheder for at fastholde kontakt og relationelle bånd til den biologiske familie under anbringelsen en større betydning end hidtil.
Og ikke blot ift. forældrene, men også til søskende, bedsteforældre og andre nære relationer. I Danmark er der traditionelt set ofte sket præcis det modsatte, nemlig at de familiemæssige relationer og bånd er blevet svagere eller igennem anbringelsen helt skåret over.
Hvad angår ”at bygge bro-delen”, er de anbragte børns skolegang umiddelbart et indlysende sted at starte. En mangelfuld skolegang og tilknytningen dertil er en højrisikofaktor for barnets muligheder for at få en ungdomsuddannelse, videreuddannelse og reducerede livsmuligheder.
Forskning har de seneste år vist, at udsatte eller anbragte børn og unge har bedre muligheder for at klare sig godt i skolesystemet, end hidtil antaget. Det kræver dog en individuel tilrettelagt form for støtte. De tidligere års lavere forventninger til udsatte og anbragte børn og unges læring, har tilsyneladende fungeret som en slags selvopfyldende profeti.
[1] Robbie Gilligan: “FROM BONDING TO BRIDGING: USING THE IMMUNITY TO CHANGE (ITC) PROCESS TO BUILD SOCIAL CAPITAL AND CREATE CHANGE” 2014
